Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. Kilder og nyere Forskning angaaende spansk Nationaldrama. Tallet paa Lope de Vega’s dramatiske Arbejder. Digterens Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Hjemmets Lykke forstyrredes uheldigvis endel ved Sygdom. Dona
Juana var ret hyppig syg, Lope de Vega selv var en Tid temmelig
angreben af et Sygdomstilfælde, og deres lille Søns Helbred gav
mere end een Gang Anledning til Bekymring. I Begyndelsen af
Efteraaret 1612 kom det haarde Slag: den syvaarige Carlos Felix
døde; og knap et Aar efter fulgte hans Moder ham i Graven, efter
at have bragt en Datter til Verden (Feliciana, det eneste af Lope
de Vega’s ægtefødte Børn, der overlevede ham). Hvor heftig Dig-
teren sørgede over Tabet af sin kære Dreng, ses af det overordentlig
smukke Digt, hvori den stærke Smerte kæmper med den kristelige
Resignation*). At han ogsaa har følt Smerte ved Hustruens Død
kan ikke betvivles, uagtet vi rigtignok træffe ham en Maanedstid
efter, paa en Rejse med Hoffet, nok saa frisk i Segovia, hvor han
er Gæst hos den glade Jerönima de Burgos og skriver et livligt
Brev til Hertugen af Sessa. Hvilket let Sind, maa man udbryde.
Dog ikke saa let, at ikke en Beslutning af indgribende Art kunde
voxe frem hos ham netop ved denne Tid. Havde han hidtil, saa
at sige, kun holdt sig i Kirkens Forgaard, besluttede han nu at
indtræde i selve dens Helligdom: han vilde lade sig ordinere som
Præst, og efter de behørige Forberedelser blev han præsteviet i
Toledo (Marts 1614). »Var dette nu ogsaa velbetænkt, med hans
Naturel?« spørger Lopes Biograf La Barrera, aabenbart hoved-
rystende, med Tanken paa hvad den romersk-katholske Kirke for-
drer af sine Præster. Det skrev La Barrera 1864, — han vidste
nok hvorfor (men hans Bog udkom først 1890, længe efter hans Død);
og 1876 fik Læseverdenen gennem et Skrift af F. A. Barbieri fuldtud
oplyst, at det ikke var velbetænkt af Digteren, hvis Oprigtighed i
selve Handlingens Øjeblik vi dog neppe have Aarsag til at drage i
Tvivl
-
I
-
’4
%
-
I den følgende Tid høres om ham, at han baade læser Messe
og optræder som gejstlig Taler. Han plejer Syge og øver anden
kristelig Barmhjertighedsgerning. Han digter »Rimas sacras« og
udgiver dem 1614; han beder sin Beskytter Hertugen om at fritage
ham for den Leporello-Tjeneste, han hidtil var bleven benyttet til;
og han faar Skrupler med Hensyn til at forfatte verdslige Skuespil.
Men det blev ved Skrupierne (heldigvis for Litteraturen, thi mange
af hans bedste Stykker ere netop fra hans ældre Aar); han var
fel
S
*) Det er oversat i min Samling af spansk Lyrik fra 16de og 17de
Aarhundrede (Kbh. 1912), tilligemed andre Digte af Lope de Vega.
J*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
