Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. Kilder og nyere Forskning angaaende spansk Nationaldrama. Tallet paa Lope de Vega’s dramatiske Arbejder. Digterens Levned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Smaaviser med sin barnlige Stemme eller springer om i det Frie
som et lystigt lille Lam, smilende trækker Far ind til Maaltidet, —
den Magt kan han ikke modstaa. ‘
I de første Aar af Filip III’s Regeringstid var ikke Madrid, men
Valladolid Residensstad: først 1606 blev Madrid det igen. Heller
ikke det spanske Theaters Konge, Lope de Vega, slog sig foreløbig
ned i Madrid. Han rejste endel rundt i Riget, kom navnlig flere
Gange til Toledo, og 1605 bosatte han sig med Familie i denne
prægtige og minderige Ry, hvis Herlighed han priser mere end een
Gang i sine Skuespil. Men 1610 flyttede han til Madrid, hvor han
købte et Hus, som blev hans Bolig i alle hans øvrige Leveaar og
som endnu er til, — Gaden, hvori det ligger, har imdlertid faaet
Navnet »Calle de Cervantes«, medens man har givet en anden Gade
Navn efter Lope de Vega. Til dette Hus hørte en temmelig stor
Gaardsplads, som han, den ivrige Havemand, omdannede til en
Have med Blomster og Frugttræer. Hans Glæde over denne Plet
med dens Mosroser, Vinranker, et Orangetræ og et lille Spring-
vand kommer elskværdig til Orde i et Digt. Man synes overhovedet
at kunne spore, ikke blot en vis rolig Tilfredshed, men ogsaa alvor-
ligere Tanker hos ham, især efter at han havde faaet eget Hus og
Hjem i Madrid. Han begynder at skrive »Autos sacramentales«,
og han digter den aandelige Hyrdefortælling »Bethlehems Hyrder«
(hvori et af hans ypperste Digte, Madonnas Sang under Palmerne).
At han bliver »Familiar« under Inkvisitionen, har ikke saa meget
at sige: det var nærmest en Slags gejstlig Kammerjunker- eller
Jagtjunkertitel; neppe mere end at han gaar ind i forskellige »Kon-
gregationer« og »Broderskaber«: det gjorde Saamange i de Dage,
og særlig et af dem, der havde Navn af »Oratoriet i Calle del
Olivar«, synes næsten alle samtidige Forfattere at være gaaet ind i,
som i en Art halvt religiøs Forfatterforening: deri vare baade
Cervantes og Quevedo, siden Calderön og Andre. Men af større
Betydning er det, at han 1611 blev Lægbroder (Tertiarier) i Fran-
ciskanerordenen. Sin litterære Virksomhed, ogsaa som Theater-
skribent, fortsatte han ustandselig, og i de poetiske Akademier, som
fornemme Herrer regelmæssig lod holde Møder i deres Paladser,
var han hyppig tilstede. Ved et saadant Møde maatte han laane
Cervantes’ Briller, da han skulde læse Noget op; han er næsten
altid noget syrlig og spydig, naar han bringer Don Quijote’s Digter
paa Tale, og kan ved denne Lejlighed ikke bare sig for at be-
mærke i et Brev, at Brillerne lignede mislykkede »forlorne Æg«.
s I
r
;
v. -
"
II
å;
i 5’
X ■
li!
11
I;!
’T’ ’
.’I;
I
1
1
V
:
i,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
