Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - II. Det spanske Rige og det spanske Folk paa Lope de Vega’s Tid. Skikkelser og Optrin fra omkring 1600, efter Datidens Vidnesbyrd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■ ■
11
i
4
28
Kostbarheder bragtes i Mængde fra de oversøiske Besiddelser,
særlig Amerika, — naar da ikke Hollændere eller Englændere tog
dem paa Vejen. Hvad blev der saa af dem, ifald de lykkelig naaede
Spanien? Regeringernes dyre Udenrigspolitik og uheldige Finans-
politik, Krigene, Hofholdningen, Ministres og Kongeyndlingers pri-
vate Pengekister og Juvelskrin, og tilsidst Udlændingenes Aager-
forretninger, slugte enorme Summer. Men hvad Enkeltmand havde
kapret sig derude, sattes overstyr i Hjemlandets Storbyer ved Livs-
nydelse i alle Former. Det solglade og livsglade Sevilla med sin
Vrimmel af letlevende Kvinder, sine Gavtyve af enhver Art, sine
Vinhuse og Spillehuse, tog strax et godt Greb i de Hjemvendtes
Formue, og Hovedstaden Madrid fuldendte gerne Udplyndringen.
Paa denne Vis var det især, at de lokkende Herligheder hinsides
Havene kom til at øve deres demoraliserende Indvirkning. Store
Dele af Landets Befolkning vænnedes af med at søge deres Livs-
ophold paa ærlig Maade og ved ærligt Arbejde: eventyrhigende og
byttelysten som i gamle Dage, men nu kun for hurtig, ligemeget
ved hvilke Midler, at blive rig og bortødsle denne Rigdom, begav
den unge Hidalgo sig ud til den nye Verden, medens en Mængde
andre Lykkeriddere, mest af ringere Herkomst, strejfede Spanien
(og Italien) rundt for at snappe sig en Bid ved Samfundets store
Bord, fægte sig igennem ad mer eller mindre honnet Vej, mest
det sidste. Dette Landstrygerfolk, som ligefrem dannede et Slags
Lav (>la Hampa«), bestod for en ikke ringe Del af de saakaldte
»Picaros«, der i Almindelighed nøjedes med at begaa mindre Skalke-
streger; de vare ofte i Tjeneste hos det ene Herskab efter det andet,
men til andre Tider laa de paa Landevejen og bjergede sig som de
kunde bedst. Som »Figaro’s Forfædre«, men uden hans revolutio-
nære Tendens, fik de Indblik i mangehaande Forhold og Kendskab
til mangehaande Personer, som de bedømte med Almuesmandens
vaagne Mistro og Gavtyvens erfarne Snuhed; nogle af dem have
fortalt deres Levned, og Forfattere af det litterære Lav gjorde
endda Typens Repræsentanter til Helte i en egen Sort For-
tællinger, der vandt ligesaa stort Publikum som de Ridderromaner,
der med deres fantastiske Opdigtelser imødekom Nationens iboende
Trang til at høre om Eventyr saavel som til at opleve dem.
Af de saakaldte »Gavtyveromaner« ere nogle at henregne til de
værdifuldere Frembringelser af Datidens rige spanske Litteratur.
Under alt dette trivedes nemlig Litteraturen i en forbavsende
Grad. Der er noget næsten Febrilsk over den Produktion, som
Ii!
i
a
\\t
’M
U.
m
å
n
.
-
il
j I’
i:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
