Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - II. Det spanske Rige og det spanske Folk paa Lope de Vega’s Tid. Skikkelser og Optrin fra omkring 1600, efter Datidens Vidnesbyrd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
have langt bedre Beviser imod Moriskerne og ikke mere tillagde
Sagen Betydning. Lope de Vega tilegnede Contreras et Skuespil,
(trykt 1625), der hedder »El rey sin reino« (Konge uden Kongerige)
og efter Titlen ser ud som om det kunde være en Dramatisering
af Kaptajnens Hændelser, men forresten foregaar i et helt andet
Land, idet Hovedpersonen er den bøhmisk-ungarske Titulærkonge
Ladislaus kaldet Posthumus. —
En Aarbog over Granada’s Historie beretter ved Aar 1615: »I
September Maaned dette Aar henrettede man her i Byen en Mand
ved Navn Gaspar Davila, Silkespinder og bosiddende Borger her-
steds, fordi han havde brudt ind i Nonneklostret »Santa Isabel la
Real«, for at bortføre en Nonne, som slet ikke kom ham ved (men
som han var bleven forelsket i). Derfor blev han hængt paa det
nye Torv, efter Dom fældet af de herværende Herrer Alcalder i
den kongelige Landsret; og den omtalte Nonne, hvis Navn jeg ikke
nævner, da hun var af anset Familie, blev befalet holdt i Forva-
ring i nævnte Kloster, foruden at hendes Orden tildelte hende an-
dre strenge Straffe.« —
Følgende er et Skinsygedrama, hvor man ser, at den alminde-
lige Sympathi just ikke altid fulgte den krænkede Ægtemand. En
Skræder i Sevilla havde (1629) anklaget sin Kone for at staa i
Forhold til hans unge Svend. Deres Brøde blev bevist, og Retten
dømte dem efter Loven til Døden. Men da de stod paa Skafottet,
trængte Munke og andre Gejstlige ind paa den tilstedeværende
Mand ög bønfaldt ham om at tilgive dem. Det vilde hfan absolut
ikke; men gennem Trængslen lød det Raab, at han havde bøjet sig
for den indstændige Anmodning. Strax lod man Konen søge til
Kirken San Francisco for at nyde godt af dens Asylret, og Svenden
lod man bringe sig selv i Sikkerhed, uagtet Skræderen raabte af
alle Kræfter og gjorde Tegn, at han ingenlunde havde tilgivet dem.
Folk lavede en Vise derom, hvori det gik ud over den arme Mand.
Havde han været en
Caballero, saa havde han ikke paakaldt Dom-
stolens Hjælp; thi en Adelsmand holdt selv Justits i slige Tilfælde,
hvad man ser af adskillige Drama’er af Lope og Calderön. —
Her er atter en Skinsygehistorie. Præsten Pedro de Ordonez,
som i en stor Del af sit Liv havde været Krigsmand og rejst Ver-
den rundt, fortæller i sine Livserindringer, at han en Dag, da han
var sytten Aar gammel og Elev i en Jesuiterskole, spadserede paa
Gaden i Sevilla. »Idet jeg drejede om et Hjørne, hvor der laa et af
en fornem Familie beboet Hus, stod der just en Dame oppe paa en
£
S
fe
1
I
£
4
S*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
