Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - III. Nationaldramaets Udvikling indtil Lope de Vega’s Fremtræden. Hans Indsats: Det er ham fremfor nogen Anden, som giver det Særpræg, baade i Form og Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Encina, omtr. 1500, er her bl. a. at nævne). Rueda’s Styrke er hans
naturlige og livlige Prosa-Dialog, især i de komiske Scener af
Hverdagslivet; ellers ere hans Skuespil som Helhed alt andet end
originale: den italienske Renaissancekomedie efter antikt Mønster
er hans altfor tydelige Forbillede. Fra Italien havde ogsaa Barto-
lomé de Torres N a h a r r o (allerede i 16. Aarhundredes Beg.) faaet
sin Paavirkning, og han virkede og skrev just i det Land; men i hans
versificerede Skuespil spirer der noget ejendommelig Fantastisk,
»Romantisk«, som kan kaldes spansk og som bebuder Mere.
Det spanske Drama famlede sig altsaa foreløbig frem mod en
bestemt, nationalt præget Form. Imidlertid tog Aktørvæsenet, Frem-
stillingskunsten, mere og mere Fart. Smaa og store Skuespilsel-
skaber opstod i betydeligt Antal, ligefra den enlige B u 1 u 1 u (en
Slang-Benævnelse), der agerede i Landsbyerne, til det talrige
Compania under sin »Autor de comedias« (Autor betydede
altid dengang Direktør eller Impresario) med sit anselige Repertoire
og sin tunge og omfangsrige Bagage, naar det flyttede sit Musa-
tempel fra Stad til Stad. Og der var snart ingen Mangel paa inden-
landske Forfattere, som forsynede dem med Stykker, hvad enten
det skulde være blodige Tragedier eller lystige Komedier. En
fremtrædende Stilling i dette Theaterliv fik Madrid, da Filip II
havde gjort denne By til Rigets Hovedstad. Her blev de tidligste
faste Skuepladser grundlagte, idet to barmhjertige Broderskaber
i 1560’erne fik Lov til at skaffe sig Indtægter til deres Hospitaler
og andre Velgørenheds-Anstalter ved at lade opføre Skuespil, i be-
stemte, dertil indrettede Corrales (egl. Gaarde), — vi skulle
nedenfor komme tilbage hertil. I den følgende Tid var det ikke
blot spanske rejsende Selskaber, der afvexlende spillede paa disse
Scener, men ogsaa Italienere, der medbragte deres Rutine i den
tildels improviserede Maskekomedie, og af hvem baade Digtere og
Skuespillere lærte Meget. De dramatiske Frembringelser af Lan-
dets egne Forfattere vare indtil videre ret brogede i Form og Ind-
hold. Der var i 16de Aarhundrede dem, som fulgte slavisk i Rueda’s
Fodspor. Andre efterlignede bevidst, mere direkte, Oldtidens Drama,
saavel det tragiske som det komiske, og hyldede demonstrativt den
klassisk-antike Dramaturgis Forskrifter. Man forsøgte at skrive
Tragedier med Kor paa græsk-romersk Manér og fuldproppede
med Oldtids-Mythologi næsten i hveranden jambisk Verslinie, og man
stræbte at overføre Plautus’ og Terents’ Figurer og Sceneri næsten
ubearbejdede til Spanien. Men der var ogsaa Nogle, som begyndte
li i
É i i
:
I v s- /(
r. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
