Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - III. Nationaldramaets Udvikling indtil Lope de Vega’s Fremtræden. Hans Indsats: Det er ham fremfor nogen Anden, som giver det Særpræg, baade i Form og Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
at rokke ved de »aristoteliske« Regler og den formelle Tradition i
betænkelig Grad. En kom og viste med Stolthed et Drama i fire
Akter, som han havde turdet skrive istedenfor i de lovbefalede fem;
en Anden vovede sig endog til de tre Akter. De »tre Enheder« lod
man ligefrem haant om, baade Tidens, Stedets og Handlingens. En
Forfatter fyldte sine Stykker i den Grad med Handling, at de knap
kunde holde sammen, og lod dem gennemstrømme af Blod og Ræds-
ler over alle Bredder. Man dristede sig til Sammenblanding af
Tragisk og Komisk i samme Skuespil; man valgte Æmner af den
nationale Historie og gav dem ikke græsk-romersk Klædebon; man
brugte Versemaal, som den spanske Lyrik i Middelalderen havde
benyttet og yndet, jævnsides med dem som den italienske Renais-
sance havde sanktioneret; man indflettede Brudstykker af Spani-
ernes episk-lyriske Folkeviser, naar Æmnet egnede sig dertil. Mest
af alle maa Sevillaneren Juan de la Cueva, hvis dramatiske Ar-
bejder udkom 1583, betragtes som Den, der kraftig banede det Nye
Vej. Og i sin versificerede Poetik, der fremkom saa langt nede i
Tiden som 1606, hævder Cueva disse Innovationer med Selvbevidst-
hed, baade hvad der virkelig skyldes ham og hvad der unægtelig
skyldes Andre. Men Cueva var, trods ubestridelig lyrisk Begavelse
og svulmende Fantasi, ikke den udprægede og fremragende Drama-
tiker, som skulde sætte Kransen paa Nationaldramaets Bygning og
føre det til Sejr. Dog, glemmes maa det ikke, han — og Flere med
ham — havde forberedt denne Sejr. Derhos vare ydre Vilkaar
komne tilstede: et stabilt Theatervæsen var ved at danne sig, At-
traaen efter at se Skuespil var stærkt udbredt, — den var ikke
kuet ved Theologers Skrupler og puritansk Uvilje mod verdslig
Øjenlyst og Tant —, og man længtes (halvt ubevidst) efter at maale
sig fuldt ud paa dette Omraade med andre Nationer, endda paa
original og national Vis. Endnu manglede kun det samlende alt-
besejrende Geni, som skulde foretage det afgørende Gennembrud.
Saa var det, at Lope de Vega aabnede og oprullede sin mæg-
tige Billedbog for sine Landsmænd.
Hvad var det da, han viste dem deri? Alt imellem Himmel og
Jord. Bogstavelig fra Bibelens Skabelseshistorie*) til helt aktuelle
Begivenheder. Og hans Fantasi omspændte Størstedelen af den
da kendte Verden: fra Persien til Amerika, fra Rusland til Marokko,
g
le
S
I
I
fea
►
a
l
I
*) Et Stykke hedder »La creacion del Mundo y primera culpa del
hombre«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
