Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - III. Nationaldramaets Udvikling indtil Lope de Vega’s Fremtræden. Hans Indsats: Det er ham fremfor nogen Anden, som giver det Særpræg, baade i Form og Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WM
45
Maurerkampene og spanske Kongers og Heltes Bedrifter i dem,
deres Stridigheder med oprørske Lensmænd, andre sensationelle
Begivenheder og stærkt markerede Skikkelser, Rigets Samling, Co-
lumbus og Amerikas Opdagelse, »den store Feltherre« (Gonzolo de
Cordoba), Karl den V’s forskellige Sejrvindinger og Genvordig-
heder, Søslaget ved Lepanto, de kanariske Øers Erobring, Maastrichts
Belejring og flere andre Krigstildragelser i Nederlandene — helt
ned i Digterens egen Levetid. Til det kristne Spaniens Historie
slutter sig saa de spanske Araberes, og Lope har dér i rigt Maal
gjort Brug baade af romantiserende Fortællinger, af Folkeromancer
og Kunstromancer. Her søgte han da paa samme Maade til de
ældste Tider (Gother-Rigets Fald ved Maurernes Invasion) saavel
som til de forholdsvis nye (det katholske Kongepars epokegørende
Erobring af Granada 1492). En egen Klasse af de nationalhistoriske
Dramaer danne de Skuespil, hvori Handlingen er omtrent helt selv-
opfunden, men med historisk Baggrund og Kolorit; nogle af hans
bedste Stykker ere deriblandt, som »La Estrella de Sevilla«, »El
mejor Alcalde el Rey«, »Peribånez y el Comendador de Ocana«. Den
næste Gruppe, vi have at omtale, indbefatter de Stykker, hvortil
Handlingens Momenter ere øste af digteriske Frembringelser viden
om, baade i den saakaldte Folkedigtning og hos navnkundige For-
fattere. Her møde vi først de kendte middelalderlige Sagnkredse
om Kejser Karl den Store og hans Jævninge, om Roland, om »Hr.
Peter og den skønne Magelone«; for en Del af disse Æmners Ved-
kommende har Digteren holdt sig til den Form, hvorunder de frem-
træde hos den italienske Renaissances berømte Epikere, navnlig
Ariosto.
litterære Kilde, — dog ogsaa Bandello har han henvendt sig til;
og den taalmodige Griseldis ligesom »Felisardo’s Marmorstøtte«
(Shakespeare’s »Vintereventyr«) har han fundet hos Italienerne,
endog en »Romeo og Julie« (Stykket hedder »Castelvines y Mon-
teses«). — Saa er der Folkeeventyr, Slægtssagn, lokalpatriotiske
Overleveringer, Røverhistorier, Anekdoter, — det er heller ingen
faatallig Gruppe, som beror paa den Slags Kilder. Men til Slut
have vi endnu den store og vigtige Klasse, der omfatter Stykker,
hvis Handling og Sceneri ere udsprungne af Samtidens daglige Liv.
Det er dem der kaldes »Kappe- og Kaardekomedier« efter Hoved-
personernes Dragt; disse er nemlig almindelige Caballeros og Hi-
dalgos, ikke fyrstelige Personer o. desl. At dette Hverdagsliv frem-
S
J
I
r-
f
-1
7
Af Prosafortællere har særlig Boccaccio været hans
/0
’
—
yj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
