Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - III. Nationaldramaets Udvikling indtil Lope de Vega’s Fremtræden. Hans Indsats: Det er ham fremfor nogen Anden, som giver det Særpræg, baade i Form og Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sv „’ss"v.:v
bød en rigelig Høst for en dramatisk Digter, have vi set i det fore-
gaaende Afsnit. Mest er det hvad man sædvanlig kalder Lystspil,
som ere at henregne til denne Gruppe, hvor den rastløst produ-
cerende Dramatiker stiller sit Publikum Ansigt til Ansigt med dets
egne Omgivelser i poetisk Iklædning.
Hvem var saa Lope de Vega’s Publikum? Man kan trøstig sige:
saagodtsom Alle. Fra Kongen og hans Hus til den fattige Student;
Grander af Spanien, Caballeros og Hidalgos; Rigets højeste Embeds-
mænd og jævne Almuesmænd; Hoffets elegante og adelsstolte Damer
og de saakaldte — tidt ligesaa elegante — »Senoras del tusön«; vær-
dige Præster og barske Soldater, pomadiserede Modeherrer og hjem-
komne guldbeslaaede »Indianos«. Hvad han først og fremmest vidste
at imødekomme dem med, var Handling i Komedierne. »Man maa
huske paa,« siger Lope spøgende i nogle ofte citerede Linier, »af
naar en Spanier har taget Plads i Theatret, er han saa hidsig paa
det, at han ikke tilfredsstilles, dersom man ikke i Løbet af to Timer
viser ham Alt ligefra Verdens Skabelse til Dommedag.« Saa viste
han dem da Eventyr paa Eventyr fra fjerne Lande og svundne
Tider. Hvad gjorde det vel, om han lod Karl den Store bære den
gyldne Vlies, en Prins rejse fra Bøhmen til Ungarn igennem »den
lombardiske Skov«, Kejser Henrik den IV af Tyskland tillige regere
i Grækenland, anbragte Floderne Don og Ganges i Afrika og Rudolf
af Habsburgs Efterkommere som Herskere over Irland m. m. (Ad-
skilligt af dette maa betragtes som intet andet end Sjuskeri; thi
Lope de Vega var i Virkeligheden en Mand med ikke ringe Kund-
skaber, omend noget spredte, andenhaands og løstsiddende). Han
fyldte deres Øren med sine klangfulde, letflydende Vers. Han morede
dem med vittige Indfald, Ordspil og Ordsprog og Skæmtehistorier,
—
thi Spanierne kunde sandelig baade smile og le; det er en
fejlagtig Tro, at de altid gik omkring og vare tungsindig højtidelige
som f. Ex. paa El Greco’s Malerier. Det gode Humør er netop noget
af det mest Typiske hos Lope de Vega, og han var her netop i
Pagt med noget meget Væsentligt hos sine Landsmænd. Men han
fik dem dog i Theatret lige saa godt til at gyse ved rystende Optrin,
og opdyngede voldsomme sceniske Virkninger i saadan Mængde, at
et Drama af ham næsten kunde blive til hvad man i vore Dage vilde
kalde en »talende Film«. Hvori de vare forskellige fra en saadan
ville vi se i det Følgende. Han satiriserede let og strejfende over
Livet i Hovedstaden, Moderne, Pengegriskheden, Damernes Lyst til
41
li
I! I
il I
i :
II. 5
\h s?
iifl- $
1 I
;
’
11
;
.! ji
i
:j I
! Ml
si.
il
ar i-
(
T-, .S .jf " S’ s*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
