Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - V. Om de Stykker, som ere oversatte i første Bind. Markgrevinde Parisina af Ferrara: Den historiske Sandhed og Digtningen. — Midsommerfestens Folketro og Folkeskik i Spanien, særlig i gamle Dage; den dramatiske Havefest 1631. — Lope og Moreto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Siden sendte han, efter hvad der fortælles, en Skrivelse til de
Stater i Italien, hvormed han stod i venskabelig Forbindelse; deri
gjorde han Rede for Begivenhedens Forløb, som Forklaring af
hans Handlemaade; men der er ikke fundet noget Exemplar af
dette Forsvarsskrift i de italienske Arkiver. Der siges fremdeles,
at Adskillige fandt den Gengældelse retfærdig, som havde ramt
den udsvævende Fyrste. —
Ingen Historieskriver har givet nogen udførligere Fremstilling
af disse Tildragelser før midt i 16de Aarhundrede; fra den Tid
berettes de oftere og omtrent enslydende, kendeligt nok med samme
Tradition som Grundlag. Men samtidig fortalte Matteo Bandello
Hændelsen som en Novelle i sin store Samling, der udkom 1554.
Han meddeler heri efter eget Sigende hvad en Dame af Huset Este
har fortalt; meget i Fortællingen strider imidlertid ikke blot mod
hvad man læser andensteds, men endogsaa mod det aktmæssig
Dokumenterede. Naar man har villet gøre gældende, at Bandello’s
Novelle er den egentlige Kilde til Lope de Vega’s Drama, turde
dette være Tvivl underkastet. Sandsynligvis har han kendt den:
selv om han ikke har læst den paa Italiensk — hvilket han for
den Sags Skyld godt kunde have gjort, da han forstod det Sprog —,
var der en spansk Oversættelse af den iblandt de »Historias
trågicas« (Valladolid 1603), som atter vare en Oversættelse af
Belleforest’s franske Gengivelse. Men den Form, hvorunder Hi-
storien fremtræder hos Bandello, er rigtignok ikke lidt forskellig
fra den, hvori vi træffe den hos Lope. Den spanske Digters Værk
har sine ejendommelige Enkeltheder, af hvilke nogle skyldes hans
bevidste Omdigtning af Stoffet, medens andre maa hidrøre fra en
Tradition, som paa hans Tid endnu har været mundtlig — ialtfald
for de fleste af disse Træks Vedkommende —, da de skrevne Krø-
niker, der have dem, først ere bievne almindelig bekendte længe
efter. Selv var Lope de Vega aldrig i Italien, og det maa derfor
have været Andre som i hans Fædreland have indviet ham i denne
Tradition. Rimeligst er det her at tænke paa de italienske Skue-
spillere, der i hans Ungdom optraadte i Madrid og andensteds i
Spanien, og hvis Forestillinger Lope ofte overværede: man veed,
at et Par af dem i sin Tid havde spillet for Este-Hoffet i Ferrara,
Hans daglige Omgang var især i de unge Aar jo netop Theaterfolk.
Til de traditionelle Anekdoter og Sagn, han kan have faaet fra sine
italienske Bekendte, er vist ogsaa at henregne den om det for-
fe
–
<
1
►
I
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
