Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Er dog mit Hjerte fyldt med Bitterhed.
Stedmoderen jeg hente skal i Mantua, —
Det er som hented Gift jeg til mig selv.
Batin. Det vilde Levned, Eders Fader førte
Og som forarged Fremmede og Folket,
Sank overvundet ned for Dydens Fødder.
Hans Mening er at falde nu til Ro;
Thi der er ingen Tøjle til i Verden,
Som maaler sig med Giftermaal. Engang
Forærede en Franskmand Landets Konge
En Berberhest, et saare dejligt Dyr,
Hvid som en Svane, lig den rene Sne;
Og naar sit lille Hoved kækt den løfted,
Saa faldt dens Mankes lange, rige Lokker
Fra Halsens Bue næsten til dens Hove.
Men da Naturen gav den Sind og Skind,
Skulde man tro, den tænkte sig en Dame;
For her var Stridigheden koblet sammen
Med Dejligheden. I sit Raseri
Den taalte ingen Rytter, selv den bedste.
Da Kongen ikke vidste mer, hvordan
Han skulde tæmme denne vilde Skønhed,
Befaled han, den skulde indelukkes
I Buret hos en stor og prægtig Løve,
Som var hans Ejendom. Hvad skete saa?
Strax da den saae det frygtelige Rovdyr,
Blev Hesten saa forskrækket, at omtrent
Den daanede af Angst, og rundt paa Kroppen
Rejste dens Haar sig, laved Baldakin,
Slog Krøller uden Jern — hvis ikke Frygten
Kan kaldes saa —, stod om den lig en Sky
Af hvide Lanser, og forvandlet var den
Paa éngang brat fra Ganger stolt til — Pindsvin.
<
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
