Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
m
li 100
Bi
Jeg har hørt Nok af hvad man mener om mig:
Den første Dame talte tydeligt,
Sin Rolle spilled hun paa bedste Maade.
Vil du saa have, jeg skal bie paa
Hvad nu den anden Dame har at sige?
Veed du maaske da ikke, at vi Fyrster
Just ikke ynde slig usminket Sandhed? (De gaa.)
si ii
il ’ Skov med en Landevej igennem.
Grev Federico, i pyntelig Rejsedragt; Batin.
Batin. Jeg veed ej, Herre, hvad der gaar af Eder!
Her mellem et Par Piletræ’r I sværmer
Og drømmer, skøndt man har betro’t saa vigtig
En Sag til Eders Omsorg. Federico. Men min Stemning
Er trist og tung, og, skøndt jeg burde haste
Imod mit Maal og tænke kun paa det,
Jeg fly’r for Mennesker, med Sjælen trættet
Af mangehaande Tanker, ønsker blot
At kunne flygte fra mig selv, om muligt,
Til disse Træers Løvtag, hvor de staa
Og stirre ned i Flodens stille Vande,
Som nys har klædt dem i den grønne Dragt,
Og spejle deres Toppe klart deri.
Det piner mig hvergang man taler til mig
Om Ægteskabet, som min Fader nu
Vil indgaa; thi jeg tro’de jo for sikkert,
At det var mig, der skulde arve ham.
Omend jeg viser stadig mod vort Følge
Et venligt Ansigt, som jeg bør det vise,
i
■
i
;
mi
c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
