Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m
119
Cassandra. Jeg lyder Eders Bud i alle Maader.
(Hertugen, Marchesen, Cassandra og Aurora tage Plads
under Baldakinen.)
Cassandra. Skal Greven ikke ogsaa tage Sæde?
Hertugen. Det skal han ej: han være skal den Første
Som kysser Eders Haand. Cassandra. Tilgiv mig, Herre,
Men slig en Ydmyghed er altfor stor.
Federico. Ved dette Afslag saarer I mit Hjerte;
Desuden er det kun den Lydighed,
Jeg skylder Eders Højhed. Cassandra. Nej, I maa ej!
Federico (afsides.) Jeg skælver, mens jeg nærmer mig til
hende.
n
Cassandra. Stands! Federico. Nej, befal mig ikke saa,
Signora.
Tre Gange kysser her jeg Eders Haand:
Den første Gang i Eders eget Navn,
Som den der underdanig sig forpligter
At være Eders Undersaat for Livet,
Mønster for alle Eders Undergivne.
Den anden: i min Herres, Hertugens,
Hvem jeg adlyder i Ærbødighed.
Den tredie: for mig selv; her gælder det
Ej om den Lydighed, jeg skylder Eder,
Ej heller den Respekt, jeg skylder ham:
Min egen Vilje er det, som Jer hylder.
Ærbødigheden, som fra Hjertet kommer
Og ikke voxer af en Andens Vilje,
Utvungen, ene den er just den sande.
Cassandra. Lad mine Arme være da en Kæde
Om Halsen der saa lydig bøjer sig.
Hertugen. Belægge sine Ord kan Federico.
Marchesen. Skønne Aurora, jeg forlængst har higet
Efter engang med Øjne Jer at skue,
i
i
X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
