Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
V
120
Thi Eders Ry fløj viden over Lande.
Og nu jeg højlig prise maa min Lykke,
Fordi den førte mig til Ønskets Maal,
Skøndt ængstelig mit Hjerte slaar derved.
Vel er jo Ønsket opfyldt nu, men vide
Maa I, at end et større Ønske lever:
At maatte tjene Eder, hvem jeg set har,
Da jeg har set, at I er saare skøn.
Aurora. Jeg, Hr. Marchese, takker for Jer Hyldest,
Fordi den Eders er. Thi Eders Navn
Var alt mig kendt fra mangen Vaabendaad,
Hvis Ry Italien vil evig gemme.
At I var saa galant, vidste jeg ikke,
Men tilstaar, at det var en Fejl af mig:
En Kriger maa jo være Kavalér;
Især det gælder om en Mand som I,
Hvis Blod er ædelt, som hans Mod er tappert.
Marchesen. Saa vil jeg bygge paa den Grund, I skænker,
Og nævne mig fra nu af Eders Ridder.
Jeg lover her, at ved Turneringsfesten
Mod Landets Ridderskab jeg hævde skal,
At Ingen blandt det har saa fager Dame.
Hertugen (til Cassandra.) Det er mit Ønske, at I søger Hvile;
Thi underholde Eder nu med Fester
Bor kaldes dumt, — som det, en Brudgom plejer
At sige til sin Brud. Den lange Rejse
Stiller sit Krav, og det maa ikke hedde,
At jeg er dobbelt taabelig, i Handling
Ej mindre end i Ord. Men Kærligheden
Bør ikke dadle mig, fordi jeg ikke
Vurderer højt nok Skatten som er min,
Siden jeg ej tør lade Tiden raade.
(Under store Høflighedsbeviser begive Alle sig ind i
Slottet; kun Federico og Batin blive tilbage.)
i *
IS
fl 1
I
i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
