Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Federico. Hvor Fantasiens Flugt er tidt afsindig!
Batin. Hvad mener I? Hvad er der nu
ivejen?
Federico. Med Rette siger man, vort Liv er Drøm,
Det hele ikkun Drøm i sit Forløb.
Thi ej alene mens vi sove, ogsaa
Naar vi er
vaagne, kan en Mand jo drømme
De Ting som ej engang en Syg i Vanvid
Vil forestille sig, trods Feberheden.
Batin. Det har I Ret i. Mig det hændes stundom,
Midt i et talrigt, ja og fornemt Selskab,
At jeg faar Lyst at give En et Munddask
Eller gaa hen og bide ham i Struben.
Det kan passere, at paa en Balkon
Falder mig pludselig den Tanke ind
At styrte mig fra den, saa jeg maa grue.
Og undertiden ved en Jordefærd
Paakommer mig en sælsom Lyst at le.
Er jeg i Kirke, hører paa en Præken,
Saa bilder jeg mig ind: nu vil jeg sige
Til Præsten, at den Præken alt er trykt.
Ser jeg, der sidder To og spiller Kort,
Faar jeg det ubegribelige Indfald
At smide Lysestagen dem i Ho’det.
Men naar der synges, vil jeg synge med;
Og naar jeg ser en Dame, faar jeg gerne
En vild Idé: at gribe hendes Haarpisk
Og ruske den, — og kobberrød strax bli’r jeg,
Som om
jeg havde gjort det virkelig.
Federico. Ak nej, Gud hjælpe mig! Bestemte Formaal
For vaagne Drømme kender jeg ej til.
Det som jeg tænker, drømmer, mig forjætter,
Bygger og ønsker, taler til mig om, —
Er hen i Vejret. Ikke Mer om dette!
j,
ik
n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
