Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
134
End mere heftig er han vendt tilbage,
Da mine Armes Lænke han har brudt.
Det er som naar en Stridshest farer frem
Ved Trommens Lyd (jeg kyske Ord kun taler)
Og strør omkring sig Flige af Skabrakket,
Det guldbrodérte, sønderslider Bidslet,
Det skumbedækte, kaster Tøjlen af sig,
Afryster Sadeltøj og Gjord og Remme.
Saaledes Hertugen den Tro har sveget,
Som han for Altret ved sit Bryllup svor;
For usle Fruentimmers Skyld han udstror
Sin Ære og sit Navn for alle Vinde;
Han glemmer Ry og Laurbær og Triumfer,
Glemmer de Hæderstitler, som han bærer,
Forfædrenes berømmelige Arv,
Øder sin Tid, sin Sjælskraft og sin Sundhed,
Mens han gor Nat til Dag i sligt et Selskab.
I kan da altsaa være ganske tryg:
Hans Lande vil I komme til at arve.
Jeg skriver til min Fader, at Tyran,
Ej Ægtefælle, er den Mand, han gav mig;
At han maa udfri mig af Fangehullet,
Som Hertugslottet blevet er for mig, —
Hvis ej forinden Døden mig befrier
Hurtig for Jammeren, hvori jeg stedes.
Federico. Mens I begyndte med at skænde paa mig,
Nu Eders Højhed slutter med at græde,
Saa haarde Klipper røres maa derved.
Hvorledes skal jeg vel begribe dette?
I vistnok har betragtet mig som Sønnen
Af ham der just er Den som krænker Eder.
Men I maa vide: naar det gælder Uret,
Saa vil jeg ikke regnes for hans Søn.
»
S’
i
1
’!!
i/;
H
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
