Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Er snart forbi, naar man ej ser og taler;
Men Kærlighed da ogsaa overvindes.
Flygt fra mig, hør min Bøn; om jeg kan fly dig,
Det veed jeg ej, — men jeg kan gaa i Døden.
Federico. At jeg vil dø, det veed jeg: intet Bedre
Kan jeg jo gøre for mig selv. Fyrstinde,
Jeg vil ej leve. Allerede er jeg
Et sjælløst Legeme. Jeg Døden søger
Med utaalmodig Attraa, saa jeg frygter,
At ej jeg finder den, fordi den er mig
Saa stor en Fryd. Din Haand du end mig række:
Skænk mig den Gift end én Gang, som har dræbt mig,
At jeg kan trykke den til mine Læber.
Cassandra. Nej, Federico, Alt er nu tilende ....
Det var jo kun at kaste Krudt paa Ilden. —
Gud være med dig! Federico. Ha, du vil mig svige!
Cassandra (afs.) Jeg havde alt besluttet at fortabes,
Men lytted endnu til Fornuftens Stemme:
Fra Haanden stiger Giften jo til Hjertet.
Federico. Sirenesang, Cassandra, har du sunget.
Ved den har du mig lokket ud paa Havet,
Hvor jeg maa synke i de dybe Bølger.
(Idet de gaa ud hver til sin Side:)
Cassandra. Jeg glider! Hjælp mig, Ære, styrk min Mod-
stand!
Federico. Knap kan jeg flytte Foden. Cassandra. Ve. ieg
svimler.
Federico. Forvirring griber mig. Det sortner for mig.
Cassandra. Nu bort! For dig maa jeg i Dødskamp stride.
Federico. Men jeg for dig alt maatte Døden lide!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
