Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Det var som Spejlet lod sin blanke Flade,
Der gentog deres Favntag, halvt fordunkles
For ej at se slig hæslig Daad som denne.
Men mer
nysgerrig var min Kærlighed;
Den fulgte Sporene af deres Brode,
Og — jeg for ingen Krænkelse blev sparet. —
Det hedder, Hertugen med Sejer kommer,
Kronet med hellig Laurbærkrans om Panden
For de Bedrifter, han for Romas Hyrde
Har øvet kækt i Kampen mod hans Fjender.
Sig, hvad i denne Vaande jeg skal gøre?
Jeg aner større Vanheld, dersom I
Har ment de Elskovsord, som I har sagt mig, —
Dog, saa ulykkelig er jeg vel og,
At I som Greven vil bedrage mig
Eller forlade denne Stad og fly mig.
Marchesen. Aurora, kun mod Dødens stærke Vælde
Gives der intet Middel, ja endda
Har Tiden gjort saamangen Mand til Fønix
I Graven, thi det hedder: den der lever
Ved Navnet, han har sejret over Døden.
Bed Hertugen at gifte Eder bort:
Bekræft det Ja, jeg venter af Jer Mund,
Saa vil til Mantua vi begge drage,
Og ingen Fare truer Jer da her.
Tigeren styrter sig i Havets Bølger,
Fordi den ej kan taale Tabets. Smerte,
Naar Jægeren har røvet grumt dens Unger
Og ikke den kan vinde dem tilbage, —
Hvad vil da ej Ferrara’s Helt, i Vrede
Achilles lig, vel gøre for sin Ære?
Hvordan skal uden Blod af Skjoldet tvættes
Den stygge Plet, saa at den evig glemmes?
S
igss
m
y
>
-
m
■
S
n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
