Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i j
156
Hvis ikke Himlen da forinden straffer
Med sine Lin Vanærens frække Trods! —
Det er mit Raad. Aurora. Og af Jer Haand modtager
Jeg det, med Angst og Uro i min Sjæl.
Marchesen. Det Spejl, som viste Eder hendes Billed,
Skal blive til Medusa-Skjold for hende,
Skal bringe denne Circe Undergang.
Federico og Batin komme (i indbyrdes Samtale).
Federico. Hvad siger du? han vilde ikke vente,
Til man drog ud herfra og modtog ham?
Batin. Knap øjnede vor Hertug Landets Grænser,
Dem som hans stærke Længsel higed mod,
Førend han iled forud for sit Følge,
Gav Hesten Sporerne og vilde ikke,
At Nogen skulde melde Jer hans Komme.
Saa mægtig virkede hans Kærlighed,
Og Længslen efter Jer, — men særlig denne;
Thi Hertuginden vel er i hans Tanker,
Men ingen Kærlighed kan maale sig
Med Faderkærligheden, som han føler
For Eder. I er jo hans Øjnes Sol,
Og fire Maaneder han maatte vente
Taalmodig, medens denne Sol var morknet.
Bered Triumfen, Greve, til de komme;
Den Hær, han fører, holder snart sit Indtog,
Med Sejrens Bytte, tusende Trofæer,
Med gyldne Bannere og Vaabenskjolde. —
Federico. Aurora, altid sammen med Marchesen
Maa jeg dig se! Aurora. Nej hør, hvor latterligt!
Federico. Saa tørt og koldt, naar jeg er saa forbitret,
Svarer du mig? Aurora. Hvad skulde jeg vel andet?
Det er jo højst mærkværdigt, at Marchesen
Pludselig giver Grund til slig Bekymring!
■
:
: i
:
fif
i
£
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
