Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’
168
Sligt vilde Ingen ytre om en Søn,
Naar ej det kunde være sandt — en Sandhed
Vanærende for mig som ingen anden. —
Jeg straffer ham. Men det er ingen Hævn.
Den Mand som straffer, hævner sig jo ikke.
Forhøres skal der ej, ingen Proces
Lader jeg finde Sted. Er der paa Æren
Sat nogen Plet, behøves ej Beviser:
Blot at der tales — kalder Straffen frem.
Federico kommer.
Federico. Jeg hørte, at I hviled ikke mere,
Og kommer for at se til Jer. Hertugen. Velkommen.
Federico. Og bede Jer at skænke mig en Gunst.
Hertugen. Førend du beder om den, tør du tro,
At jeg vil sige Ja, — saa kær du er mig.
Federico. Dengang I, Herre, ytrede det Ønske,
At jeg Aurora skulde ægte, var det
Mit Ønske o g
Men skinsyg var jeg endnu mer, paa Carlo,
Og det var Grund nok til, at ikke dengang
Jeg føjed Jer. Dog, under Eders Fravær
Erfarede jeg, at min store Elskov
Havde mig Gøglebilleder kun malt.
Saa blev vi da forligte, og jeg gav
Det Løfte, at jeg vilde ægte hende,
Hvis blot I gav Tilladelse dertil,
Naar I Kommandostaven havde nedlagt.
Det er om den Tilladelse, jeg beder.
Hertugen. Greve, en større Glæde kunde du
Ej have gjort mig. Nu maa du gaa hen
At tale med din Moder; det er rigtigt,
At du gør hende Begnskab for dit Forsæt.
Du bør ej gifte dig uden at hun
:
É
■
i høj Grad, tør jeg sige.
1
I
(
r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
