Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
:
Hans Tænkemaade er jo ej saa lav,
At han vil lade sit berømte Slægtsnavn
Med Skam bedækkes for hans egne Øjne.
Det bør det heller ej. Den Tid er ude,
Da Elskov slog os begge med sin Blindhed.
Cassandra. 0 fejge Niding, født af Trælleæt!
Altsaa de hede Taarer, dine Bønner,
Hvormed du næsten bragte mig til Vanvid
Og røvede min Ære — ja hvormange
Kvinder har Kraft til Kamp imod Jer Svig! —
Det er nu blevet kun til lutter Fejghed . . .
Er jeg da uden Sjæl og Hjerte, Hund?
Hertugen (afs.). Hvis længere jeg kan udholde dette,
Jeg være maa af Marmor! Hvorfor tøve?
Ulykken har mig ramt. Det ser jeg. Begge
Har tilstaa’t alt — uden Tortur . . . Tortur?
Nej, det er mig, som blev den underkastet,
Og de er mine Bødler. Vidnesbyrd
Har vi ej mer behov. Tilstaaelsen
Er falden, og fuldstændig. Kom nu, Ære!
Bered dig til at dømme og at straffe,
Thi du er Dommeren. Men det bør ske
Paa slig en Vis, at ej mit Navn vanæres.
Naar saadant bliver offentligt, vil altid
En Plet sig klæbe til en Mand. Det maa
Ej vides af et Menneske paa Jorden,
At Æren har jeg mistet. Naar man kun
Vanæren faar begravet, vil det blive
Som om den aldrig havde været til.
Æresoprejsning synes Ærens Værn,
Men ret beset er den til Ærens Skade:
Saa faar jo Folk at vide, den blev krænket. (Gaar.)
Cassandra. Ak, vi ulykkelige Kvinder! Ve os!
Troløse, falske, svigefulde Mænd!
u
h
i
:
1
i
i
la
>
:
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
