Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Nu er det ham der vil, — og rimeligt,
At j e g afviser ham. Hertugen. Gør det for min Skyld,
Ikke for hans. Aurora. Naar Ægteskab skal indgaas,
Saa maa der jo Tilbøjelighed til.
Tilbøjelighed — har jeg ej for Greven.
Hertugen. Jeg maa forbavses over din Beslutning.
Cassandra. Aurora, tilstaar jeg, har Ret, endskøndt
Hun svarer noget dristig. Hertugen. Hun har ikke;
Og hun skal giftes, selv imod sin Vilje.
Cassandra. O, høje Herre, brug ej Eders Magt:
Kærlighed er en Vilje, kan ej tvinges.
(Afs.) Jeg mærker grant, at Han af mig er ked!
Nedrige! Svigefulde! Ve mig Arme! (Aurora og Hertugen gaa.)
Federico kommer.
Federico. Var ej min Fader her? Cassandra. Usle Forræder,
Hvor fræk du kommer, — du som nys har bejlet
Hos Hertugen til hende, til Aurora!
Federico. Signora, tys, — betænk du er i Fare.
Cassandra. I Fare! Jeg er ude af mig selv,
Troløse Skurk! Federico. Hvor tør du saadan skrige?
(Hertugen kommer ind, uset lyttende.)
Hertugen (for sig). Jeg søger Vidnesbyrd; her vil jeg lytte.
Det bliver onde Ting, jeg faar at høre.
Men jeg maa vide det, jeg kan ej Andet.
Federico. Hør dog, Signora; husk du er Fyrstinde.
Cassandra. Var der den Mand i hele Verden til,
Som vilde fejgt forlade mig, som du,
Naar med sin Elskovs Glød han havde tvunget
Mig til at sætte Ære, Rang tilside
Og være ham til Vilje! Federico. Men, Signora,
Endnu er jeg jo ikke gift. Mit Maal var
At gøre ham tryg og at sikre o s
Vort Liv, thi som det er kan det ej vare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
