Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Jeg vilde tale om en vigtig Sag
Med ham. Han kom. Jeg lukkede ham inde
I dette Kammer (peger paa dets Dør), sagde ham det Alt.
Knap hørte han det, før han strax sank om
Bevidstløs. Derfor kunde jeg med Lethed
Binde ham paa den Lojbænk, hvor han sad,
Og lægge over ham et Silkeklæde,
At ikke Nogen skulde se hans Ansigt.
Hele Italien maa ikke bringes
I Oprør over denne Hændelse.
Nu er du her, og hvad er mer naturligt
End at jeg skænker dig Fortrolighed,
Saa intet Menneske faar Nys om dette.
Drag kækt dit Sværd, gaa ind, og dræb ham flux.
Jeg spejder her fra Kamrets Dør, og ser
Hvor godt du rydder denne Skurk afvejen.
Federico. Sig, vil I prøve mig? Er det mon sikkert,
At de har sammensvoret sig imod Jer?
Hertugen. Indvendinger? En Søn har kun at lystre,
Hvergang hans Fader har befalt ham Noget,
Enten det saa er rigtigt eller ej.
r
k
I
I
fe
P
Gaa, fejge Knægt! jeg skal . . . Federico. Stik Eders Sværd
I Skeden. Yent da paa mig her saalænge.
At det er ikke Frygt, kan I begribe:
I sagde jo, at Mennesket var bundet.
Men jeg forstaar ej hvad der fejler mig;
Jeg gyser og jeg skælver . . . Hertugen. Bliv da her,
Din Kryster! Federico. Nej, jeg gaar. Du har befalt det.
Det er
mig Nok. Men Himlen er mit Vidne . . .
Hertugen. Hund! Federico. Se, jeg gaar derind. Vær ikke
opbragt.
■
i
r
Og var det Kejseren, som dér jeg traf,
12*
i
ø \
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
