Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
178
Naar Æren, i den Sal hvor Retfærd - sidder
Højt paa sit Dommersæde, kræver Loven
Holdt som den bør og skal, hvor Sandhed er
Anklageren, og Brøden blev bevist:
Øjne og Øren svor, at saadan er det.
Vel fører Blodet, Faderkærligheden
Hans Forsvar; men det kan ej hjælpe ham:
Vanære, Skam staar paa hans Modparts Side.
Guds Lov og ingen Ringere er Den
Som holder ham Forbrydelsen for Øje;
Samvittigheden skriver den i Hjertet.
Hvorfor vil du saa holde mig tilbage? —
Der er han. Himmel, staa mig naadig bi!
Federico kommer.
Federico. Her tales allerede aabenlvst
I Slottet, Herre, om at I forener
Aurora og Marchesen af Gonzaga,
Og at de snart vil rejse bort til Mantua.
Er det Jer Mening vel, at jeg skal tro det?
Hertugen. Jeg veed ej, hvad man taler om i Slottet;
Marchesen har jeg ikke givet Orlov.
Mit Hoved er nu fuldt af andre Sager,
Af meget større Vigtighed. Federico. Ak, Herre,
Den som regerer faar jo aldrig Hvile.
Hvad sætter vel Jert Sind i saadan Uro?
Hertugen. Min Søn, en Adelsmand her i Ferrara
Har sammensvoret sig mod mig, med Andre,
Der følge ham. Det hemmelige Anslag
Betro’de han en Kvinde; hun har røbet
Til mig det Hele. Pris kun Kvinderne;
Men Den er taabelig der stoler paa dem!
Jeg sendte Bud til den Forræder, sagde,
(
mrn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
