Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - St. Hans’ Aften (La Noche de San Juan) - Første Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
186
Leonor. Ligeoverfor vort Hus
Bor en Herre fra Vestindien
Bag de grønne Vindusgitre, —
Gyldne, naar han er tilstede.
Elegant og snild er Manden,
Og hans Navn Don Juan Hurtado;
Men da selv han stjæler Hjerter,
Burde hellere han hedde
Juan Ladrön — skøndt ej Guevara.
Baade Morgenstund og Aften
Sad bestandig han derovre,
Stirred trolig mod min Stue,
Ikke just for at betragte
Billederne paa dens Vægge,
Men — min levende Person.
Daglig saa’s han paa Balkonen
Som i Buret Papegøjen,
Der til Folk som gaa paa Gaden
Stedse raaber sit »Hvem dér?«
Saa er vistnok Amor kommen
Der forbi. Ja, Guden er jo
Ret som Kongen, naar han jager:
Vildtet er de stolte Ørne,
Ikke blot de svage Hejrer.
Han har standset hist ved Huset
Af og til, naar han passered,
Spurgt hvorledes han befandt sig;
Og den unge Mand har svaret:
»Som en Fange«, mens han stirred
Ufravendt mod mine Vindver.
For hans Øjne og hans Stemme
Søgte Værn jeg hos mit Sytøj.
Ak, men Naal og Sax og Pude
t
*.
\
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
