Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Første Akt - Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■
:
300
Det der fylder Jert Sind med Kulde
Er det samme som mig opflammer.
Ønsker I ærlig, at jeg skulde
Af Eders strenge Kolighed truffet,
Opgive Kampen, er Sligt omsonst:
1 maa bruge en anden Kunst.
Hvo som styrkes saa tidt han bli’r skuffet
Agter Fornuften ej mer end Dunst.
:
Al min Elskov Jer lader i Ro,
Medens Ynder saa rigt Jer smykke,
Det, Signora, maa I ej tro;
Da maa I flux blive en af de Stygge.
Men i mit Sind ej Tanken vil bo
At I Jer Skønhed bort vil forære.
I vil vare det Eje ukrænkeligt,
Jeg bestandig min Elskov bære;
Thi at I undlod skøn at være,
Det er af Alting mest utænkeligt!«
f
Dronningen. Jeg finder disse Vers i Sandhed nette.
Men hor, Roberto, hvordan kan du sige,
Det er utænkeligt at Skønhed svinder?
Vi se jo dog, hvorledes ofte Alder
Hurtig i Tiden overvinder Skønhed:
Snart er det Øjnene den røver Glansen,
Snart atter falmer Læbens Purpur for den,
Snart drysser den i Haaret sine Sølvstænk.
Roberto. Jeg sagde, det var ikke tænkeligt,
En Dame skulde ønske selv at miste
Sin Skønhed, og endda: at Damen ændredi
Den hun besad, — sig, var mon det urigtigt?
Dronningen. Jeg mener jo. Roberto. Men jeg beviser det.
&
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
