Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Første Akt - Tredie Scene - Fjerde Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
TREDIE SCENE
Lisardo.
Lad Alexander vinde Verdens Rige;
Lad Scipio besejre hver en Fare;
Lad Marius ubøjelig bevare
Et Mod, der stolt vil ej for Modgang vige;
Lad Babylonien, stedt i svare Krige,
Betvinges af en Kvindes Krigerskare,
Og længe Fredens Lykke selv erfare
Ved To, hvis Pagt dem gjorde lykkelige.
Trods alle Sejre der paa Jorden vandtes,
Ja, selv om Manden over Kvinden byder,
Kan let hans Ære dø for Kvindehænder.
♦
f
For hendes List læg ned hver Krans, dig bandtes;
Thi vogte Den, der kun sit Hjerte lyder,
Er det Umuligste som Verden kender.
FJERDE SCENE
Ramon med en Billet. Lisardo.
Ramon. Forend jeg saae, at I var ganske ene,
Vilde jeg ikke tale til Jer. Lisardo. Nu,
Hvad er der da, Ramon? Ramon. Jeg bringer her
Et Brev til Eder. Lisardo. Ah, fra Stella? Ramon. Ja.
Men først maa I jo give mig en Budløn,
Fordi hun skriver Eder til og ønsker
At talie med Jer. Lisardo. Budløn? Nej, vist ikke.
Og heller ikke ta’r jeg mod Billetten.
Ramon. Hvorledes er vel dette at forstaa?
Lisardo. Jeg skifted Sind, og Genstand for min Elskov.
Ramon. Som himmelfalden er jeg! Intet Hustag
Kan more sig i den Grad ved at se
r
■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
