Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Første Akt - Fjerde Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
Vejrhanen dreje sig for mindste Vindpust.
I’gaar endnu I elskede jo Damen.
Lisardo. Det gjorde jeg, og havde Haab om Gengæld.
Ramon. Hvad er da dette for en Hvirvelvind?
Sig: er I skinsyg, eller er I vred?
Lisardo. Det er et Lune, jeg fra nu maa lystre.
En, der kan byde over mig, befaler
Mig fra idag at vende Kærligheden
Andensteds hen end før, — hvis Kærlighed
Da virkelig kan grundes paa et Magtbud.
Ramon. Hvor Elskende er gaadefulde Væsner,
Naar ikke de er fulde af Bedrag!
Lisardo. M i g er det ikkie som har fanget Griller:
Et Valg er gjort af En, hvem jeg maa tjene.
Ramon. Der er en Digter som har sagt, at Elskende
Er Dansere ved Livets Maskefest,
Der svinge sig, naar Tiden spiller op.
Fornuften fører ikke op i Dansen,
Det veed vi; derfor dreje de bestandig,
Og det er Stunden som er Musikant. —
Hvad skal jeg gøre nu med dette Brev?
Lisardo. Gør hvad du vil. Ramon. I ringeagter altsaa
Denne Billet? Lisardo. Jeg veed hvad der staar i den.
Ramon. Bliv ikke vred, jeg giver Jer et Raad:
Jeg frygter næsten for at komme med det. —
Kortspillere har jo for Skik at gemme
De gamle Kort, naar de har faa’t et nyt Spil,
For at erstatte hvad der bliver borte.
Jeg tror, vi skulde gemme den Billet;
Det kunde jo dog være, at en skøn Dag
Den nye Dejlighed skriver Jer én,
Som I gaar hen og bliver melankolsk af,
Om ikke rasende. Det kalder jeg
At tænke frem i Tiden, og vi er jo
i?
M
1
30*
■-!
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
