Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Første Akt - Niende Scene - Tiende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
NIENDE SCENE
Zelia. Diana.
Zelia. Derude er en Handlende fra Flandern
Med mange kuriose, fine Sager,
Krystal, ja Guld; han kom igennem Gaden
Og sagde til mig ind ad Vindusgitret,
Om ikke jeg, Signora, vilde be’ Jer
At købe nogle af de smukke Varer,
Han fører med sig paa sin Ryg i Kassen;
Mig vilde han i Mæglerløn forære
To Breve Naale og en lille Flaske
Af det, I veed, som Huden har saa godt af
I Ansigtet. Hvad siger I dertil?
Giver I Lov til at jeg kalder paa ham?
Diana. Sig mig blot Eet: min Broder — er han hjemme?
Zelia. Nej. Diana. Kald saa Manden ind. Zelia. Aa, det
var dejligt!
(Raaber ud af Døren.) Kom I kun ind, Monsieur — eliter
hvad I hedder. il
TIENDE SCENE
Ramon som Bissekræmmer. De Forrige.
Ramon. Himlen bevare Eders unge Skønhed,
Signora, i uendelige Tider.
Rygtet har meldt om Eders fine Smag,
Og dette gav mig Mod at vise Eder
Her nogle Sager, som er nylig komne
Fra Nederlandene. Hvis I tillader,
Aabner jeg nu min Kasse. Vælg saa ud
Hvad der behager Jer, — selv om Kontanter
For Tiden mangler. Imod smukke Damer
Er jeg en højst lemfældig Kreditor.
;
i;
!
I
■.■i
\n
i
c
i
u
i
m
:
i 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
