Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Anden Akt - Ottende Scene - Niende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
Saa ej du kunde magte den, min Broder.
Lær aldrig Den at elske, som ej elsked;
Væk ej den Slumrende ved skinsyg Mistro
Som ikke har en Grund at bygge paa.
Thi da bli’r selv den bedste Kvinde — Kvinde.
Er Tanken manet frem, da vil som Kobler
Den jævne Vejen for hvad ej kan undgaas,
Og voxveg bliver selve Diamanten,
Og svag og blød som Uld den Klippefaste.
Forsøger man at hæmme ved et Forhud
De frie Kvindesjæles Flyvetanker,
Man kommer galt derfra. Med vore Øren
Ser tidt vi mere end med vore Øjne.
Har Dumhed med profan Haand klodset rørt ved
Den Dyd, vort eget Hjerte bærer i sig,
Kan med sin Jalousi, den taabelige,
Den gøre selv den Dydigste letfærdig.
Naar ikke der er anden Grund tilstede,
Kan altfor nidkær, altfor smaalig Omhu
Bevirke, at den Hæderligste snubler
Og at endog den Reneste fortabes.
Roberto. Diana, ja, jeg har fornærmet dig;
Og nu, da jeg har faa’t Satisfaktion
Og set, at ej du veg fra Dydens Vej,
Beder jeg tusend Gange om Pardon.
Jeg skammer mig derover — du skal høre det! —
Og lover, jeg skal aldrig mere gøre det.
NIENDE SCENE
Fulgenzio. De Forrige.
Fulgenzio. Jo, nu er Alt i Orden, Signor mio,
Nu er der ej det Ringeste ivejen.
En Herre opgav alle Kendetegn
fe’
i I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
