Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Anden Akt - Niende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■
■Ui
336
Vied Billedet; de stemmede fuldstændig.
Han tilbød mig saa Findelønnen; men
Jeg sagde: Her i Huset ta’r man ikke
Mod Penge for Portræter, man har fundet.
Roberto. Jeg kunde gerne selv ha’ givet h a m,
Fordi han skaffed mig en Glædesdag.
Fulgenzio. Snarere m i g. Roberto. Hvad mener du med det?
Fulgenzio. Udenfor Husets Port der venter paa Jer
En Gave og et Brev fra Eders Slægtning,
Den ædle Aragonier. Roberto. Hvorledes!
Fra Admiralen? Fulgenzio. Just fra ham. Roberto. En Gave?
Fulgenzio. Og det den bedste, Spanien kan byde.
Roberto. Hvad er det da? Fulgenzio. Sex skønne spanske
Heste.
Hver enkelt af dem kunde kaste Glans
Over det stolte Cordoba. Imorgen
Maa vist I se at faa vor Gaardsplads brolagt;
Thi medens Bidslerne i Munden rasle,
Stampe i Dansen Hovene dertil, —
Saa nøje følge de i Takt hverandre.
Skarlagens Dækk’ner bære de til Pryd;
Indsy’t med Lærred ses derpaa et Vaaben,
Rigsadmiralens: Aragoniens Bjælker.
Brun er den ene Hest, dog Man og Hale
Er sorte; den har Baand i Manken flettet,
Perlemorsfarvede, som selv en Dame
Kunde misunde den — saa stort det lyder!
Een rød, korthalset, kæk, med Ild i Øjet.
Kastanjebrun en anden, stolt den pruster,
Som om den kaldte frem en Tyr til Kamp.
To Skimler er saa ens, at, om til Dystløb
De mødte — som man har for Skik i Spanien —,
Da kendte man dem ikke fra hinanden.
■fü
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
