Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Anden Akt - Femtende Scene - Sekstende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Have ved Roberto’s Hus.
FEMTENDE SCENE
Roberto. Diana. Feniso.
Roberto. Min Søster indbød mig, saa kan vel jeg
Indbyde ogsaa Jer at tage Del
I denne lille Aftenfest; men gerne
Ønsked jeg, at hun selv bad Eder om det
Og derved viste Eder Venlighed.
Feniso. Signora, ønsker I at jeg skal blive,
Er jeg med Tak og Glæde Eders Gæst.
Diana. Saa klog og taktfuld Gæst vil nok forstaa,
At vi kan byde kim vor gode Vilje:
Den korte Tid, der til at ordne Alt
Blev levnet os, er som saa ofte Aarsag
I en og anden Mangel. Feniso. I vil finde
At j e g som Gæst saameget er at dadle,
Saa I har ingen Grund til Mistillid.
Diana. Det maa I ikke sige. Tal nu sammen
En Stund, imedens jeg forsøger paa
At gøre det saa godt som Huset mægter.
Feniso. I mener: vise mig saa stor en Gunst,
At stedse jeg er Eder højst forbunden.
Diana. Saa gaar jeg da, med jer Tilladelse. (Gaar.)
SEKSTENDE SCENE
Roberto. Feniso.
Feniso. Skønne Diana, kom igen tilbage:
Ved slig en herlig Limas Straaleskær
Vil glemmes helt, at Solen sank i Havet;
Og se, hvor alle Blomsterne fik Liv,
Og deres Farveglad blev mere kraftig,
Mens I var her; og Kildens friske Vande,
Der plaske tonende i Marmor-Kummen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
