Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Tredie Akt - Sjette Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
ili V
362
En Kvindes Kløgt har helt mig overvundet.
Hvad kan det hjælpe mer at holde Vagt?
Det er kun Vanvid, det bør høre op.
De gør dog hvad de vil, i Læ for Mistro.
Hvor frygteligt at rives ud af Drømmen
For den Aarvaagenhed der vented Sejr!
Jeg tilstaar nu, at det er rent umuligt
At passe paa en Kvinde, naar hun elsker;
Og hvis hun mærker selv, at hun bevogtes,
Saa higer hun just mer mod det Forbudne.
Den Gerrige kan gemme paa sit Guld
Imellem Plader af det haarde Jern.
Sin Ære vil en Adelsmand bevare,
Naar en Penelope ham venter trofast;
Men er hun ej som Grækerheltens Hustru,
Da maa det siges, at paa Sand han bygger.
O, Ære! han der første Gang dig bragte
I Verden ind og grundede din Vedtægt,
Hvi gav til Kvinden han din hellige Frihed!
Langt hellere til Manden den betro.
Ifald han havde gjort det, var hans Navn
Omstraalet evig af Berømtheds-Glansen.
Med hvilken vaagen Mistro har jeg ikke
Vogtet paa Alt, med Snese Nøgler lukket
Mit Hus, har allevegne anet Svig
Og mistænkt Solen, Vinden, Himlens Fugle, —
Men dog, ved højlys Dag, trods al min Møje,
Flygter en fremmed Mand af Huset ud!
Ved alle Himle sværger jeg: Enhver
Der siger, at en Kvinde kan bevogtes,
Han lyver! Øjne lyve, Mistro lyver:
De kan forglemme og forsømme Pligten.
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
