Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Tredie Akt - Syvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’
365
11
;
Fulgenzio. Ja, ganske vist: af Nattens Kappe dækket,
Havde han snarere vel søgt en Udvej.
Roberto. Vi arme Mænd! bedrages skal vi altid;
Til Ærens Tab Bebrejdelser man føjer
Imod os Stakler. —
Naa, saa lad mig tro,
At han var kommen for at myrde mig.
Men sikkert er — hvad mener du, Fulgenzio? —,
At rigtigt spaa’de jeg, dengang jeg sagde,
Hvad her med egne Øjne vi bar set:
At hvor en Mand var kommen in effigie,
Dér kunde godt han komme in natura.
Du kan jo nok erindre det Portræt,
Jeg fandt ved hendes Seng? Min Frygt var grundet.
Diana. Min Agt er ej at ville her bevise
Min Uskyld overfor en Mand, hvis Letsind
Har ført ham til at indgaa Væddemaal
Om at han kunde kvæle Ildens Flammer.
Der er jo Klostre nok her i Neapel;
Saa vælg da et, og lad mig vogtes dér.
Roberto. Den Tanke holder kun min Arm tilbage,
Saa ikke jeg dig dræber med min Dolk.
Giv mig min Kappe, og lad strax os gaa.
Diana. Vi maa dog vente helst til Mørkets Frembrud .. .
Roberto. Jeg gaar derhen for at faa Sagen aftalt.
Diana. Ja, gaa kun. Roberto. Altsaa bli’r det først iaften.
Zelia (afs. til Diana). Hvad har I nu isinde? Diana. Melde
i
I
11
:
!i
i
1
II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
