Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Tredie Akt - Tiende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a———Mü
’cj.
I
f:
369
Foruden at jeg stærkt har savnet dig
Ved mangt et Brevskab som var at besorge
Og som du veed betyder meget for mig.
Lisardo. Høje Signora, er jeg udebleven,
Saa er det sket af Grunde, over hvilke
Jeg ikke selv var Herre. Som I veed.
Det lykkedes mig ukendt at betræde
Roberto’s Tærskel. Dronningen. At du virkelig
Har kunnet det, trods alle Spejder-Øjne!
Lisardo. Husk paa: Merkur var snildere end Argus.
Albano og jeg selv slap ind i Huset,
Gemt begge To i én og samme Kappe.
Ære og Fordel i den samme Sæk, —
Det taler jo et Ordsprog om. En Kuffert
Hjalp til at dække os. Der kom en Page
Med Lys; det slukkede Ramon behændig.
Saa fik vi Kufferten da sat paa Plads,
Blev af med Overtøjet, og Albano
Gik bort derfra, men selv blev jeg tilbage.
I deres Have holdt de Aftensmaaltid;
Feniso var budt med som Gæst. Men jeg —
Jeg kom tilsyne fra en klar Fontæne,
En Marmor-Kobler, der var blød som Vox
For vore Ord og lytted venlig til dem.
Saa skjulte hun mig i et Bedekammer ...
Dronningen. Ja, vistnok Den der vandrer slige Veje
Har mer end gyldig Aarsag til at bede!
Lisardo. Vi bad dog ej, saavidt som jeg kan mindes.
Ind til Dianas Sovekammer vendte
Den lille Oratoriedør; Roberto
Havde sit Kammer paa den anden Side.
Sin Vagt han kunde godt ha’ sat tilside!
Jeg knæled ned, og, medens Natten henrandt,
Udvalgte Skuespil.
tf
I
i
F
:
i’’
if
n
i
24
S
i
■
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
