Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Tredie Akt - Tyvende Scene - Enogtyvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
Roberto (til Lisardo.) Saa lad os gaa. Feniso. Ja, fremad
Marsch. Lisardo. Det kalder
Jeg ret et Venskabsstykke! Roberto. Kun vor Pligt.
Lisardo (afs.) Den rare lille Bro’r! Selv eskortere
Hende i ni i t Hus ind! Hvem vented Sligt?
Ved Gud, man kan dog ej forlange Mere! (De gaa.)
ENOGTYVENDE SCENE
Sal i det kongelige Slot.
Dronningen. Albano.
Dronningen. Han har utvivlsomt helbredt mig ved Skrækken.
Det var
idag, mit Anfald skulde komme;
Men kommet er det ej, — det ser I Alle.
Albano. Ja, uden Tvivl har Skrækken været Læge.
Ramon er den der vandt de tyve Tusend
Dukater. Dronningen. Jeg kan ikke noksom prise
Det Held, jeg skylder ham. Hans Værk det er,
At sund og rask idag jeg møder Fyrsten. —
Jeg ønsker, at han strax skal hentes. Albano (siger ud ad en
Dør.) Holla!
I
r
En af Drabanterne, der hør’ til Vagten,
Skal øjeblikkelig gaa hen og hente
Ramon, befaler Dronningen. Dronningen. Albano,
Det er min Hensigt at betale ham
Lige for Lige. Han skal ogsaa narres,
Skøndt siden han vil faa hvad han fortjener;
Dog — først Forskrækkelsen.
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
