Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg (til Indledningen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■
■
438
bejdsværelse —, spurgte du mig, hvad den Hjelm skulde betyde, der
ses anbragt paa den Bog, som ligger paa et Bord, og er forsynet med
den betegnende Indskrift »Fata sciunt«. Dengang svarede jeg dig
ikke derpaa, fordi jeg mente, at du ikke var istand til at forstaa
Svaret. Nu, da du er tilstrækkelig gammel og begynder at forstaa
det latinske Sprogs første Elementer, siger jeg dig, at Mænd, for
at kunne leve her i Verden, have to Tilbøjeligheder at følge: den ene
for Krigerhaandværket, den anden for Studier. Det er dem der be-
tegnes ved den omtalte Hjelm og Bog samt Indskriften, som tilkende-
giver, at i saa ung en Alder veed kun Himlen, hvilken af de to Til-
bøjeligheder Carlos vilde have haft, hvis ikke Døden som en Sti-
mand havde udrevet ham af mine Arme og taget ham bort for mine
Øjne, ganske vist til et bedre Liv, men dog til Sorg for mig, fordi
han besad saamegen Skønhed og Forstand, og jeg havde haabet, at
han skulde have skænket Eftertiden et bedre Minde om mig ved at
overleve mig, efter Naturens fornuftige Orden, men som er under-
kastet Livets Tilskikkelser. Nu er du bleven tilbage i hans Sted.
Jeg veed ikke, hvordan dit naturlige Anlæg [tu genio] er: hvad det
vil sige, ville Pausanias og Plutarch definere for dig, naar du er
kommen saa vidt at du kan forstaa dem, den ene i Bogen om Achaia,
den anden i Levnedsbeskrivelsen af Brutus. Jeg kender heller ikke,
hvordan din aandelige Begavelse [tu ingenio] er. Den hellige Augu-
stin ansaa Den for saare lykkelig, der er født dermed; det udtaler
han i 4de Bog af »Guds Stat«; og Cicero og Aristoteles have den
Mening, at Naturen har Fortrin for Kunsten; men Plinius kaster
Skam over denne ved at mene, at Kunsterne bero paa Havesyge. Rig-
tignok er det næsten altid sandt, naar det da ikke er en stor Herre
og fornem Mand som dyrker dem, og endda kan det i saa Tilfælde
være Forfængelighed og ikke Dyd, hvilket man har set hos Mange.
Dog, hvorfor vil jeg levere dig Beviser fra Autores, naar du ikke
er naaet længere end til de første Rudimenter af det latinske Sprog?
At lære dette er noget du ikke kan slippe for, skøndt dersom der var
Nogen som lærte dig det spanske godt, vilde jeg være endnu gladere,
om du kunde det. Thi jeg har truffet Mange, som ikke kunne
deres eget Modersmaal, men gøre sig til af deres Latin og foragte
alt hvad der er paa Nationens Sprog, uden at huske paa, at Græ-
kerne skrev ikke paa Latin, eller Latinerne paa Græsk. Jeg tilstaar
dig, jeg maa le, naar jeg ser Folk indbildske af at være latinske
Poeter, men naar de skrive i deres eget Sprog, skulde man tro de
vare Barbarer. Deraf kan du skønne, at de ikke ere fødte Digtere;
thi en sand Digter, hvoraf der (siger man) opstaar een i hver Tids-
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
