Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertugen af Viseo (El Duque de Viseo) - Anden Akt - Ellevte Scene - Tolvte Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
85
Jert kongelige Sind i denne Vrede
Mod dem, jeg agter højest her i Riget.
Kongen. Saa maa I ej forbavses, naar jeg byder
Jer selv at vige bort fra mine Øjne.
I staar paa Listen over hine Navne;
Og da I er mig mere til Besvær
End alle Øvrige tilhobe, gaa da!
Viseo. Hvad har jeg gjort Jer? Er det blot et Lune?
Kongen. Ikke et Ord mer! Det faar være Nok. (Gaar.)
TOLVTE SCENE
Viseo, Dona Elvira, Dona Inés.
Viseo. Hvad tykkes Eder?
Elvira. Neppe kan jeg sige,
Hvor dybt det smerter mig. Skinsyge er det,
Fordi I bærer Kærlighed til mig.
Viseo. I en uheldig Stund jeg talte til ham.
Ved Smiger søgte jeg, vel mer end billigt,
At vinde hans Bevaagenhed, og nu
Er han mig blot unaadig mer end forhen.
Inés. En Konges Sind er som det fine Væv:
Der skal kun Lidt til, for at det kan1 briste.
Viseo. At mine Øjnes Lyst jeg nu skal fly,
Tvungen dertil, — kun det gør mig bekymret.
At jeg skal bort fra Hoffet vilde ellers
Berede mig kun Glæde, — Intet heller!
Jeg veed det saare godt: Skinsyge er det;
Thi anden Grund har jeg ham ikke givet,
Undtagen denne: at jeg er hans Svoger, —
En Aarsag som just ikke er saa ringe.
Der er jo altid Noget hos en Svoger
Som tirrer os, som hos en Svigerfader.
0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
