Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertugen af Viseo (El Duque de Viseo) - Anden Akt - Tolvte Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Saa maa jeg overfor hans grumme Strenghed
Og Raseri da vende Ryg og lystre.
Den kongelige Harme er som oftest
At ligne ved et Uvejr: det ser ud
Som skulde Jorden helt forgaa af Plaskregn
Og Tordenskrald; men er dets Rasen udtomt,
Saa klarer Himlen sig, og Solen kommer
Og lyser op. Saadan er vrede Konger:
Naar deres Vrede er forbi, da se vi
En Straaleglans af Naadens Sol paany.
Levvel, Elvira; jeg maa altsaa fly.
Elvira. Om Skæbnen nogensinde har mig knust,
Om nogensinde Lykken har forladt mig,
Er det i denne Stund. Ak, naar oprinder
Vort Gensyn?
Viseo.
I
j
Det vil ske! Hør mig: jeg kommer
I Hemmelighed hid. Fra Lissabon
Er der kun faa Mil til den første Landsby
Som hører til mit Len, hvorhen jeg sendes.
Og er det muligt, vil i Nattens Mørke
Jeg søge her at træffe Eder.
Elvira. Dersom
Doha Inés vil staa mig bi, skal sikkert
Ej fattes Lejlighed dertil.
Inés.
Det skal det. Land og Hav kan ikke skille
To som har ret hinanden kær af Hjertet.
Viseo. Levvel. Bevarer I min Kærlighed
I Eders Bryst og lukker det for Kongens,
Lad ham da kun forhindre efter Evne,
At her i Verden atter vi kan mødes, —
Elskov, som gemmes tro i Eders Minde,
Vil Tid og Sted og Lykke til os finde. (Gaar.)
Ja, lykkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
