Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertugen af Viseo (El Duque de Viseo) - Anden Akt - Seksogtyvende Scene - Syvogtyvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
101
i
Skøndt — dette Ord har Biklang som af Ondskab.
Jeg mener: Retfærd; den er af det Gode. ■
!;
SYVOGTYVENDE SCENE
Viseo, Don Carlos. De Forrige.
Viseo. Tillad mig her at knæle ....
Kongen.
Min kære Fætter. Eders Lydighed
Sætter jeg megen Pris paa.
Viseo.
Jeg vægre mig at lystre Eders Kald,
Selv om det var til Døden I mig kaldte.
Kongen. Vid, Lydigheden er et Adelsmærke
Hos en Vasal. Mistænkes han, saa renser
Den ham, og kan forvandle Had til Venskab.
Viseo. Et Vennesind bortkaster hurtig Tvivlen.
Usminket Sandhed viser snart sin Kraft
Mod Den der stræbte mest at fælde den.
Dens Traad kan synes spinkel, naar af Løgnen
Den drages ud; men briste kan den ikke.
Kongen. En Konge, der staar over alle Andre,
Thi Konger give og forandre Love,
Har gyldigt Krav paa Agtelse af Alle.
Viseo. Lad dette vise Eder den jeg nærer,
At jeg saa hastig fulgte Eders Kald.
Kongen. Den som forhaaner Kongen, og som ikke,
Naar ej han er tilstede, taler om ham
Med fuld Respekt, og glemmer hvilken Forskel
Der er imellem dem, bør straffes haardt.
Viseo. Naar Kongen er forstandig og besindig,
Saa spørger han sig ikke for hos Den
i:
Rejs Jer kun, :
Aldrig vilde •;
i!
I?
■■■
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
