Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertugen af Viseo (El Duque de Viseo) - Tredie Akt - Fjerde Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m
ti’
FJERDE SCENE
Viseo, Brito, Castro.
Viseo. Jeg er særdeles glad herover, Brito.
Brito. Jeg tro’de, Herre, I var klogere.
Viseo. Astrologi, min Ven, er ikke Noget,
En jævn, almindelig Forstand begriber.
Brito. De Tanker, som jeg har om slige Spørgsmaal,
Dem har jeg faaet af en lille Bog,
Jeg fordum havde. Deri stod fortalt,
Hvordan Diogenes gik om og saae
Paa Folk i Byen, hvor han havde Bopæl,
Og blev forbavset over deres Væsen.
Han saae, at der var Lov og Ret for Alle,
Var Dommere, Belønninger og Straffe;
En Konge fandtes, som man skulde lystre,
Og Læger, hvis man skulde blive syg.
Som Følge heraf maatte han erkende,
At Mennesket var et fornuftigt Dyr.
Men da han mærked, at man tro’de paa
Astrologien, slog han ganske om
Og kaldte siden Mennesket et dumt Dyr.
Viseo. Og det var rigtigt af Diogenes.
Men han var ej forelsket eller frygtsom.
Tag hvilken Mand du vil: saasnart han elsker,
Han kunde spørge Helved selv tilraads, —
Nysgerrig higende, for Vej at finde,
Eller af Frygt for en Rival, en mægtig.
Hvor vilde jeg da ikke hente Raad,
Selv om jeg tvivled om dets Sandhed, Brito?
Brito. Se op til Himlen, Herre, bed til Himlen,
Hvis I vil have Lykke paa Jer Vej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
