Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertugen af Viseo (El Duque de Viseo) - Tredie Akt - Niende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■
119
Viseo. Castro!
Castro.
Viseo.
I ønsker, Herre .... ?
Rejs afsted
Til Lissabon paa Øjeblikket; bring
Don Carlos, som har Sans for slig en Gave,
To Heste: min Galicier og Tyrken.
Og hvis du synes, det er ikke Nok,
Skal du desuden bringe ham den Brune
Og Andalusieren.
Castro. Strax. Jeg iler.
Brito. Gud skærme Eder, saa at I kan fylde
Al Verdens Kreds med Eders Æres Solglans,
Som Alexander i de svundne Dage.
Viseo. Dig skal jeg ikke glemme. Naar jeg rejser,
Trofaste Ven, skal Alting være dit
Hvad her jeg bragte med: af Sengetøj,
Af Sølv og af Tapeter.
Brito. Gid I leve
Længer end Tiden selv. Gid ingen Folk
Faar nogensinde set Jer blive gammel,
Saa I kan møde frem paa Dommedag —
Med alle Tænderne i Eders Mund.
Viseo. Men se dog blot, nu hører Stormen op
Og Havet dulmes. Gør istand vort Fartøj!
Brito. Javist, der ser man: I kan tæmme Havet
Ved Eders Gavmildhed. Med Gaver opnaar
Man det Umulige.
Viseo. Til Lissabon!
Afsted! Min hele Sjæl er tændt i Flammer.
Det vaade Element ej vinder Spil,
Naar mod saa stærk en Ild det kæmpe vil. (De gaa.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
