Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertugen af Viseo (El Duque de Viseo) - Tredie Akt - Tyvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.
I
130
I
TYVENDE SCENE
Viseo.
O Nat, saa sort som ingensinde før!
Men naar har du vel været lys for mig?
Maane, dit Aasyn dølger du bag Skyen;
Er det mon for at Kongen ej skal se mig?
Kom frem, og lys for mig blot et Minut,
At jeg kan læse hvad der staar i Brevet;
Og dræb mig saa med dine klare Straaler.
Det tykkes mig, at hist paa Hjørnet er der
Et Kors, og at en Lampe hænger ved det.
Min Længsel forer mig derhen. Ja, rigtig;
Jeg tog ej fejl. Dens blege Straale skælver;
Tydelig ser jeg den. — Du lille Lampe,
For mig saa skon og klar som selve Solen,
Vær hilset, og vær takket, og vær priset!
Livsaanderne ved dig nu vaagne atter,
Som Fuglen vaagner morgenglad i Reden
Og hilser Himmelrødmen med sin Sang. —
Hellige Kors, o vredes ikke paa mig!
Guds Veje vandrer jeg i denne Stund.
Et kristent Ægteskab er jo mit Maal;
Og hør mit Ord, jeg kalder dig til Vidne:
Hvo som har sagt, at Kongen jeg forraadte,
Er selv Forræder og en hyklersk Ven.
Ved Himlens høje Herre, som du bar,
Hellige Kors, engang paa dine Arme,
Jeg er min Konges troeste Vasal!
(Der høres udenfor som en Klirren af Lænker og
dæmpet Trompetklang. Hertugen farer sammen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
