Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertugen af Viseo (El Duque de Viseo) - Tredie Akt - Tyvende Scene - Enogtyvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s
’1
‘
I
131
Hvad er det for en Larm, som mig forfærder?
En Lyd saa klagende og hæs! Hvor Skriften
Forvirres for mit Blik! Jeg ængstes. — Kors,
Som jeg tilbeder, jeg med Guld vil dække
Dig helt, ifald jeg har fortørnet dig,
Dengang jeg bad dig om at lyse for mig. —
Hist synger Nogen. Ak, saa sørgeligt.
Er det en Kvinderøst? Ja, vel en Ungmø,
Der sent paa Aftnen synger ved sit Arbejd.
ENOGTYVENDE SCENE
En Stemme synger udenfor. Viseo.
Stemmen. Det var
Kong Johan af Portugal,
Han som »den Vrede« man kalder,
Udi Lissabon sad han, gram i Hu
Mod Frænder og store Vasaller.
Det var
sig de fire Brødre,
Som Hvermand maatte højagte;
Tænkte han i sit haarde Sind,
Efter Livet de monne ham tragte.
Forviste han da Konnetablen,
Der førte saa
tappert sit Glavind,
Grev Faro, og Alvaro, yngst af Aar, —
Det voldte den lede Avind.
Viseo. Misundelse —
ja, denne Magt kan styrte
En Mand, saa brat han knuses i sit Fald,
Fra Lykkens høje, solomstraalte Tinde
Til Krænkelsens og Sorgens bitre Havdyb.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>