Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertugen af Viseo (El Duque de Viseo) - Tredie Akt - Fireogtyvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
’J! é m
i
I
135
Ham, jeg i Slottet saae med egne Øjne
Halshugget, den ulykkelige Hertug
Af Guimaråns. I dette Øjeblik
Var han den Levende og jeg den Døde.
Mit Haar sig rejste paa mit Hoved; sælsom
Og fast ukendelig hans Stemme lød,
Mens bleg og blodig han forbi mig gled
Og sukked »Ak!« Jeg famled efter Sværdet
Med iskold Haand; men her, skøndt stærk og dristig
Min Klinge overhugged Tyrehalse
Og skilte Maurerhoveder fra Kroppen, —
Her brast mit Mod, her blegnede min Ære,
Og selv jeg sank bevidstløs ned til Jorden.
Brito. Mit Hovedhaar sig rejser ved Jer Tale
Og stivner som Metaltraad .... Slige Syner
Er jo dog kun Indbildninger og Drømme:
I tænker og I grubler alt for meget
Og bygger disse Rædsler lig et Luftslot.
Viseo. Jeg føler, at de bygges paa en Grund,
Om slige Syner end er Tankens Skygge.
Brito. Men nu skal Drømme-Skyggerne forsvinde
Og Nattens Gru, thi Solen alt er oppe,
Saa I med Fryd kan læse Eders Brev.
Nu, Herre, tag det frem, og strax det skænker
Jer Trøst for al Jer Ve.
Viseo.
1
;
Godt. — Alle Himle!
Det Brev, som her jeg holder i min Haand,
Er det, jeg selv bar skrevet til Elvira!
Ulykken følger hvert af mine Fjed.
Brito. Hvad gav I hende da?
Viseo.
Jeg fik af Astrologen.
Brito.
Den skrevne Spaadom,
Hvor var den?
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
