Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Første Akt - Første Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
msm
152
Længe dets Krone dit Hoved smykke;
En slig Velsignelse skænke dig Gud,
At hver som ser dig, maa tænke ved den:
Et Ord er sagt om »den Stygges Lykke«, —
Den blev Casilda’s, skønt h u n er saa væn!
Casilda. Men jeg, hvordan skal jeg sige og prise,
Hvad d u er for mig, du elskede Mand?
I hver min Tanke du mode dig kan.
Ikke den lystigste Dansevise,
Som vakte Uro i Fod og Blod,
Nogentid gav mig saa frydefuldt Mod,
Omend Tamburinen hvirvlende klang
Og Stikken trommed og Rørfløjten sang.
Sankt-Hans-Dags Morgen, naar Urter vi sanked,
Myrtekviste og frisk Verbene,
Aldrig saa glad mit Hjerte banked;
Og Svendenes Tilraab, jeg hørte gjalde,
Naar ved Aftentide i Flok de vanked,
Lød svagt og mat mod din Røst, den ene.
Saa smukt ej den stemte Haandpauke klinger,
Ej Hakkebræt er saa lifligt i Tonen.
Og Banneret, haaret i Processionen,
Med dejlige Snore og Stads og Kvaster,
Aldrig mig slig Lyksalighed bringer,
Som naar paa Skaren jeg Øjet kaster
Og kan kende din gode Hat blandt dem alle.
Mig glæded aldrig to nye Sko,
Som naar jeg mindes din Elskov og Tro.
Blandt tusend Knøse du knejser mægtig
Som Paaskefestkagen, stor og prægtig,
Skænket til Gave, med Æg og Spir,
Og som Tyren den røde i Engene grønne.
Og du er som det nye, duftende Lin,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
