Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Første Akt - Første Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Af Ingen betraadt, kun af Morgenens Gry.
Lad Æblet sminke rødt sine Kinder
Tittende frem af Bladenes Ly,
Dit Aasyns Fagerhed naa’r det ej.
Saa stor en Glæde jeg aldrig finder
Ved at skue den gyldne Olie klar,
Den bedste, jeg i mine Krukker har.
Og den allerdyreste hvide Vin,
To Snese Aar gammel, fyldig og fin.
Er Intet imod din duftende Mund.
Rosen dufter ved Ridderens Fest,
Men Vinens Vellugt for Bonden er bedst.
Ej Rankers Slyng i Decembers Frost,
Og ej Oktobers den søde Most,
Ingen Majmaaned gavmild paa Regn,
Ingen August i Høstens Stund
Med hvidgule Kornneg, Overflods Tegn,
Kan lignes ved Heldet, mit Hus blev beskaaret,
Den Skat som er min gennem hele Aaret,
Som altid mig kvæger, underfuld,
I Sommerens Hede og Vinterens Kuld.
Alt hvad jeg begæred paa Verdens Veje,
Det fik jeg i dig, Casilda, til Eje.
Saa byder jeg dig min trofaste Barm:
Her skal du bo, tag din Bolig derinde,
For Himlen lod mig den Rigdom vinde
Og lagde dig i min favnende Arm.
Naar Fred og Glæde i Hjertet bor,
Saa hedder det jo, at Bonden er Konning;
Hvo tør da nægte, at du er Dronning,
Med guddommelig Ret og med den paa Jord?
Hersk i Hjemmet, min søde Brud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
