Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Første Akt - Tiende Scene - Ellevte Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Leonardo. Det skal jeg. Komthuren. Skynd dig. Leonardo.
(Afsides.) Hvad skal dette blive til?
Bedst som vi synes han har det becfre,
Saa bliver han mer melankolsk end før.
Han klager sig, og har dog ingen Smerter,
Sukker hen i den tomme Luft.
Pokker skal ta’ mig, er det ikke Elskov! (Gaar.)
i
ELLEVTE SCENE
Komthuren.
Skønne Kvinde i Bondens Bo,
Saa frisk og dejlig som Morgenroden;
Gyldensmykket af Solens Gløden;
Snehvide Fjeldtop i skyhøj Ro,
Som Elskovs Straaleild voved at hylle
Dristig ind i sin Varmes Fylde!
Det er som du sanked med hvide Hænder
Alle de Blomster, Marken kender,
Naar Maj den klæder og smykker ud, —
Alle, som Flora, Zefyrs Brud
Bringer til Liv af sit frodige Skod.
Jeg saae, hvordan Engen frem sig bød
Og kaldte til sig din Fod, den lille,
At svævende let du betræde den vilde,
Saa blomstre den maatte yppig derved.
Og det grønne spirende Haab dine Agre
Føle med Fryd, naar de se dig, Fagre.
Lyksalig i Verden ej Nogen jeg veed
Som Bonden, der vandt saa rig en Høst,
Da han Hvilen fandt ved dit yndige Bryst,
Og engang som en Olding graa og bleg,
Skal se Eders Børn som bugnende Neg. —
!
II
il
1
I
1
I
’il.
1
I
II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
