Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Første Akt - Tolvte Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.
nr
K
■
168
For jeg søgte at komme i Konens Kridthus,
Saa vilde jeg se til at komme i Mandens.
Han er brav og hæderlig mellem sine Lige,
Det er vist og sandt; men det kunde dog hænd’s,
Han passed lidt mindre paa, hvis I •—
Gjorde saadan imod ham, som nys I sagde:
Man har jo truffet saadant hos Andre.
En Ægtemand, som man snildt har forpligtet,
Lukker ofte det ene Øje til,
Naar det gælder for ham at vogte Æren.
Forbindtlighed er en dejlig Ting;
Den virker paa hvem der er vaagnest paa Post.
Komthuren. Hvad skal jeg gi’ ham som første Foræring?
Lujan. Vil I smigre en Landmand, saa giv ham et Par
Muldyr;
I
11
I
l|
Bl
III
i’
s
IH
II
S
lll Det er
lige saa godt som I gav ham Ocana!
For en Landmand er det den højeste Rigdom.
Og hans Hustru — et Par Ørenringe af Guld.
Kender I maaske det Vers om Medoro
Og den skønne Angélica? Ikke? Saa hør:
B
’
.
S Rinaldo for Angélica mon bade
Græsset i Fjendeblod, hos Agramante;
Roland, den tapre Herre til Anglante,
I Lejren mellem Dynger Lig ses vade;
Rasende Malgesi gør trindtom Skade;
Hist stormer rundt den grumme Sacripante;
Og Ferragut af Spanien som en Fjante
Nedhugger hvad han ser paa Slettens Flade.
Men, medens Heltene som vilde Boller
Stanger, i Rustning tamper paa hinanden, —
Giver Medoro hende el Par Tofler,
1
i
i
i:
’X
■
r
ifiOH
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
