Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Første Akt - Tolvte Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Og, tæt beskygget af Cypres og Elm,
Med hendes Elskov lønnes herlig Manden
I hele tretten Maaneder, den Skælm!
Komthuren. Ikke ilde har Digteren skildret
Hvad Gaver formaar. Lujan. Det er vist og sikkert,
At man bør give, for det er Klogskab;
Den Vej er kortest og hemmeligst.
Personlig Opmærksomhed ses af Alle;
Den røber, at der er Elskov tilslede.
Men snedig Handel til egen Fordel,
Som negotierer ved Hjælp af Metaller,
Siger man, gaar paa uldne Sokker.
Komthuren. Nuvel da, Gaverne leve og sejre!
Lujån. Bolger og Bjerge kan de jævne;
Det faar til sin Tid I nok al se.
Komthuren. Siden du var i Andalusien med mig,
Lujån, og jeg saae din Troskab i Krigen
Og din Tapperhed, er det mig altid en Glæde
At betro dig hvad vigtigt og hemmeligt er,
For jeg kender tilbunds jo dit Sindelag.
En Mand, der som du er redelig og snild,
Bør æstimeres, hvor saa end Skæbnen
Har sat ham i Verden; og det er min Agt
Engang at gi’ dig en anden Stilling.
Lujån. Befal over mig, kan jeg være Jer til Nytte.
I skal se min Tjenstiver; den er det Eneste,
Jeg har at byde. Komthuren. Skaf mig Helse for min Ve.
Lujån. Den Maade, jeg har sagt Jer, vil være den bedste.
Komthuren. Saa gaa hen og faa fat i de smukkeste Muldyr,
Han nogensinde saae. Lujån. Læg dem Aag paa Nakken,
Og forvist vil de pløje, før en Time er gaael,
En Fure i hendes haarde Hjerte,
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
