Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Anden Akt - Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
At drage i Felten. Gil. Hør, Peribånez,
Vores Lav har savnet dig svært; naar du ikke
Er med, gaar det gerne i Skuddermudder.
Peribånez. Jeg vilde ha’ modt forleden Dag
For at være tilstede ved Processionen
Til Ære for vores hellige Roehus;
Men deraf blev der jo ikke Noget,
For Casilda’s Fromhed den er saa stor,
At jeg ikke fik hende bort fra Byen,
Førend den hellige Uge var omme.
Gil. Naa, Kongen var altsaa tilstede dér?
Peribånez. Stormesteren med, som jeg hørte sige,
Alcåntara- og Calatrava-Ordenens;
Det er et vældigt Krigstog, de udruster!
Der bliver nok ikke en Maurer tilbage
Af dem dernede, som drikker Vandet
Af Guadalquivir; men jeg tænker dog,
At Velkomsten som vi faar bliver varm. —
Naa, men vi vil snakke om noget Andet:
Hvad var det, I sad og forhandlede her?
Benito. Om vort Lav, den hellige Roehus’ Gilde;
Og ligestrax da jeg saae, du kom,
Jeg tænkte minsandten: vi har jo at vælge
En Oldermand, — det skal Pedro være.
Antön. Det samme var lige netop det, jeg sagde,
Da jeg saae Peribånez træde herind.
Blas. Hvem skulde vel sige Noget derimod?
Gil. Ja, jeg stemmer for, at han skal være det;
Og ved næste Fest skal vi gøre os Umag
Og faa lavet istand hvad der er nødvendigt.
Peribånez. Jeg kunde jo nok lia’ Grund til at indvende,
At jeg er en nygift Ægtemand;
Men siden I viser mig denne Ære,
jlf
i
I
1
i
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
